Fakta om endometriose
Endometriose bliver ofte opdaget sent.
Det hænger sammen med, at mange ikke kender til sygdommen og dens symptomer.
Her kan du læse mere om endometriose, menstruation, udvikling af endometriose, og hvor i kroppen endometriose kan sidde.
Det tager ofte 5-7 år fra første symptom til at diagnosen stilles.
Endometriose er en kronisk sygdom, som rammer op mod 10% af alle kvinder og personer med en livmoder i den fødedygtige alder. Med andre ord er endometriose væv, som ligner livmoderslimhinde, men som sidder uden for livmoderen i bughulen på bugvæggen og omkring organerne.
I det følgende kan du få mere at vide om, hvad endometriose er, og hvordan det udvikler sig.
Kend den kvindelige anatomi
Uden at kende til den kvindelige anatomi bliver det svært at forstå endometriose. Derfor ser du herunder et tværsnitsbillede af bughulen på en kvinde, som strækker sig fra bækkenet og op til mellemgulvet. Bughulen er fyldt ud med tarmene.
Æggestokkene, æggelederne og livmoderen er forbundet ned til skeden, imens blæren ses foran livmoderen. Inde i livmoderen sidder livmoderslimhinden, og den har afgørende betydning for forståelsen af endometriose.
Hos langt de fleste befinder endometriose sig i bughulen. I sjældnere tilfælde ses den uden for bughulen, f.eks. på lungerne.
Hvorfor får livmoderen kramper under menstruation?
Når menstruationen begynder, afstødes livmoderslimhinden. I den forbindelse frigives blandt andet prostaglandiner, som er signalstoffer, kroppen selv danner.
Prostaglandiner får livmoderens muskulatur til at trække sig sammen. Sammentrækningerne hjælper livmoderen med at afstøde slimhinden og er en naturlig del af menstruationen. Kraftige sammentrækninger kan samtidig mindske blodtilførslen til livmoderens muskelvæv og bidrage til den krampende smerte, som mange forbinder med menstruation.
Prostaglandiner kan også påvirke andre dele af kroppen. Det kan være med til at forklare, hvorfor nogle oplever kvalme, diarré eller andre gener fra maven i forbindelse med menstruationen.
Men menstruationssmerter skal ikke altid betragtes som almindelige.
Kraftige menstruationssmerter kan have forskellige årsager og kan blandt andet være forbundet med endometriose eller adenomyose. Ved endometriose kan smerterne skyldes flere forskellige mekanismer, og der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem, hvor udbredt sygdommen er, og hvor stærke smerterne er.
Hvis smerterne betyder, at du må blive hjemme fra skole eller arbejde, vågner om natten, kaster op eller har svært ved at passe din hverdag, er det vigtigt at reagere. Det gælder også, hvis almindelig smertelindring ikke hjælper tilstrækkeligt.
Du behøver ikke vurdere, om dine smerter er “slemme nok”. Hvis menstruationssmerterne påvirker dit liv og din hverdag, fortjener de at blive taget alvorligt.
Hvor kan endometriose sidde?
Hos langt de fleste kvinder med endometriose sidder endometriosevævet nede i den dybeste del af bughulen, kaldet Fossa Douglasi. Det er her, baglæns menstruation samler sig. Samtidig er der her en højere koncentration af østrogen, som udskilles fra æggestokkens overflade.
Hos andre kvinder vokser endometriosen nede i vævet under bughinden. Det kaldes dybt infiltrerende endometriose. Særligt denne type kan give smerter ved samleje.
Endometriose kan også vokse gennem skedevæggen. Her kan den ses ved en gynækologisk undersøgelse. Vævet kan vokse ind i tarmen, særligt under menstruation, hvilket medfører smerter og blødning ved afføring.
På æggestokkene kan endometriose udvikle sig til en blodfyldt cyste, imens det på blæren kan give fornemmelse af blærebetændelse ved menstruation. Det er mindre hyppigt, at endometriose sætter sig oppe i bughulen på f.eks. tyktarmen eller tyndtarmen.
Endometriose ved tarm og blære behandles kun ved de to landsdelsfunktioner - Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.
Mange med endometriose kan føle, at de ikke passer ind i diagnosen. Nogle har milde symptomer, andre svære. Nogle har en sikker diagnose, andre en arbejdsdiagnose. Uanset symptombillede er din oplevelse gyldig. Der findes ikke én rigtig måde at have endometriose på.
Har du svært ved at passe ind i din diagnose? Hvad gør man, når man ikke føler sig "syg nok", eller har svært ved at passe ned i en bestemt kasse.
Endometriose Fællesskabets Mini Podcast.
Her kan du lytte til korte, støttende afsnit om livet med endometriose. Vi svarer på spørgsmål, deler erfaringer og giver små råd til dig, der gerne vil have støtte og viden, når det passer ind i din hverdag.
Hvert afsnit tager fat på ét emne ad gangen.
Du er ikke alene. Vi er her – også i ørerne!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få viden, støtte og indsigt om endometriose, adenomyose, dysmenoré og menstruation.
Vælg de nyhedsbreve, der passer til dig, din situation og dine interesser
Månedligt nyhedsbrev
For dig der vil følge med i ny viden, aktuelle emner, arrangementer og nyt fra Endometriose Fællesskabet og vores omverden.
Forældre
For dig der er forælder til et barn eller en ung med menstruationssmerter eller andre cykliske udfordringer.
Arbejdslivet
For dig der ønsker viden om sundhed, trivsel og vilkår på arbejdspladsen. Henvender sig til medarbejdere, ledere og andre aktører i arbejdslivet.
Du modtager kun de nyhedsbreve, du vælger, og kan altid afmelde dig igen. Hvis du allerede er tilmeldt et nyhedsbrev og ønsker at tilmelde dig flere, skal du huske også at vælge det eller de nyhedsbreve, du allerede modtager, så du fortsat får dem.
Udfyld formularen herunder og vælg det nyhedsbrev, der passer til dig, din situation og dine interesser